Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening har i 2018 fået bevilliget tilskud for i alt 200 t.kr.

 

26. Mere (økologisk) oksekød på tallerkenen – Ja tak!

Hovedformål: Forskning og forsøg

Bevilliget tilskud 2018: 200 t.kr.

Projektperiode: 2018-2019

Projektbeskrivelse: Projektets formål er at fremme viden om og forbrug af forskellige kvaliteter af økologisk oksekød – og sikre, at kødet tilberedes på en måde, der sikrer en god spiseoplevelse. Det overordnede mål er, at især unge, økologiske forbrugere ikke fravælger oksekød, men spiser det med god samvittighed, med nuanceret viden om dyrevelfærd og klimabelastning, og at de samtidig har en god spiseoplevelse. Projektet er relevant, da et stigende antal kvægproducenter vælger at afsætte deres kød direkte til forbrugerne enten direkte eller via samarbejde med andre kvægproducenter og slagtere.

Projektets indhold: Udvikling og formidling af viden om kvalitetsmålinger og- vurdering af oksekød samt anvisninger på tilberedning af kød fra hele slagtekroppen. Viden målrettes de mange nye, mindre værdikæder med kvægproducenter, slagtere, forbrugere samt køkkenprofessionelle, som søger viden om økologisk oksekød, produktion, kvaliteter og tilberedning. I 2018 målrettes formidlingen til forbrugerne og i 2019 til professionelle køkkener.

Projektleder: Majbrit Therkelsen, projekt@okologi.dk

Link til projektbeskrivelse her.