Optimering fra mark til mælketank
Økonomi og miljøforbedringer kan godt gå hånd i hånd. Det er projektet ’Bæredygtighed og miljø på operationelt niveau’, der er støttet af Kvægafgiftsfonden, et eksempel på.
- Projektet går ud på at lave en række effektivitetsforbedringer i hele kæden fra mark til mælketank. Vi ser på, hvordan landmændene kan optimere udbytterne af grovfoder fra marken og efterfølgende minimere tabene af næringsstoffer under lagringen af afgrøderne. Endelig sikrer vi, at køerne udnytter foderet bedst muligt. Det er både til gavn for landmandens økonomi, fordi han får lavere foderomkostning uden at det går ud over køernes produktivitet, og til gavn for miljøet fordi der udledes færre næringsstoffer til omgivelserne, fortæller specialkonsulent Rudolf Thøgersen fra Videncentret for Landbrug, Kvæg.
Starter i marken
Projektet starter i marken ved produktion af det grovfoder, dvs. græs og majs til ensilage, der udgør størstedelen af køernes foder. Her er fokus på at få høstet grovfoderet på det rigtige tidspunkt, hvor kvaliteten og udbytterne er i top. Det sker ved løbene at tage prøver af afgrøderne på markerne, når høsten nærmer sig og udarbejde høstprognoser til landmændene.
I umiddelbar forlængelse af høsten bliver udbyttet vejet undervejs fra marken til lagersiloen, så landmanden ved præcis hvor meget grovfoder, der er hentet hjem fra de enkelte marker.
Fortsætter i siloen
Og når det ensilerede grovfoder senere opfodres til dyrene bliver alle læs også vejet og dataene opsamlet, så landmand og rådgiver ved præcist, hvor meget der er gået tabt under ensilering og opbevaring. Kendskab til de præcise udbytter og tab er nødvendig for at kunne sætte ind de rigtige steder for at opnå forbedringer.
Tørstofindholdet af det ensilerede grovfoder bliver løbende fulgt ved udtagning af prøver, så man efterfølgende kender grovfoderets indhold af næringsstoffer, når det skal blandes op med de øvrige ingredienser til køernes fuldfoder. Det giver en mere præcis fodring til gavn for både koen, miljøet og landmandens økonomi.
- I projektet ser vi på metoder til at tage hyppige analyser af grovfoderet, så vi har styr på kvaliteten. Det kan godt være en udfordring, fordi kvaliteten kan svinge en del, bl.a. afhængig af vejret under dyrkningen og hvornår de enkelte afgrøder er høstet. Desuden er der ofte tale om enorme mængder grovfoder. I den enkelte silo kan der derfor være store forskelle fra top til bund eller fra den ene ende til den anden, fortæller Rudolf Thøgersen.
Ikke for fint og ikke for groft
Derfor bliver der i projektet set på metoder til at analysere grovfoderets tørstofindhold løbende, så man kender den nøjagtige foderværdi. Fuldfoderet er den blanding af grovfoder, korn, proteinfoder, fx rapskager, vitaminer og mineraler mv. som køerne får at æde hver dag.
- Rådgiveren optimerer en foderplan til køerne og laver en recept, som køerne skal fodres efter. Her er det naturligvis vigtigt, at landmanden følger planen, så der kommer de rigtige mængder i fuldfodervognen, hvor foderet blandes. Desuden er det meget vigtigt, at fuldfoderet får den rigtige struktur ved blandingen. Det må hverken være for fint eller for groft, fortæller Rudolf Thøgersen.
Køer er drøvtyggere og for at deres maver kan fungere, skal foderet have en vis struktur med fibre, der får vommen til at ’arbejde’. Derfor må foderet ikke være for fint i strukturen. Omvendt må det heller ikke være for groft, for så vil de dominerende køer sortere i foderet og æde det, de bedst kan lide.
- Det duer ikke, fordi der så er risiko for, at de foræder sig og bliver syge, mens de svage køer risikerer ikke at få nok, da de må nøjes med det der er tilbage. Det vil gå ud over alle køerne i besætningen - både de der får for meget og de der ikke får nok, siger Rudolf Thøgersen.
Stort potentiale
Afprøvningerne sker ude hos interesserede mælkeproducenter, så resultaterne hentes fra den praktiske virkelighed. Og der er stor interesse for dem.
- Det er en topaktuel problemstilling, som der i forvejen arbejdes med i mange bedrifter. Vi påpeger så de steder, hvor der er potentiale for forbedringer, siger Rudolf Thøgersen.
Resultaterne bliver løbende formidlet via rådgivningen, gennem artikler, orienteringsmøder og lignende.
Potentialerne er store både økonomisk og miljømæssigt. I projektet estimeres, at der samlet set er adskillige hundrede millioner kroner at hente i sparede foderomkostninger for landmændene, og op mod et par tusinde tons kvælstof og 500 tons fosfor mindre i udledning til naturen.
- Optimering af foderkæden handler i bund og grund om at forbedre management på bedrifterne - at forbedre både planlægning og styring og kontrol i produktionen. Potentialet er selvfølgelig forskelligt, hvor nogle kvægbedrifter allerede gør mange ting optimalt, mens der er potentiale for forbedringer på rigtig mange andre bedrifter, slutter Rudolf Thøgersen.