Ko-manicuristen har fået nye værktøjer
Flossede og grimme negle får mennesker ordnet hos manicuristen, men hvis man er ko, er det klovbeskæreren, der står for ”negle”-plejen. Det foregår med vinkelsliber i stedet for neglefil, og sunde klove er alfa og omega for en ko.
- En klov er en slags negl, som koen går på. Derfor er det vigtigt, at koen ikke har ømme klove, for køer der har ondt ved at gå, vælger tit at gå færre gange til foderbordet, så de får for lidt at æde og kan have svært ved at bevare deres plads i flokkens hakkeorden. Og det er synd for dyret og skidt for produktionen, fortæller Pia Nielsen, som var ansvarlig for det fondsstøttede projekt ”Forbedret Klovsundhed”, hvis formål var at vise landmænd og rådgivere en effektiv måde at diagnosticere og dermed behandle klovlidelser.
Det har først og fremmest været opgaven for projektet at få udbredt anvendelsen af klovregistreringer og klovværktøjet KlovRisk i rådgivningen samt at få uddannet klovbeskærerne i at registrere ensartet
Klovbeskærerne på banen
- Det er først og fremmest klovbeskærerne, der har fat i køernes klove, så det var vigtigt at få dem på banen, så de kunne registrere de problemer, der var. Derfor blev alle de klovbeskærere, som købte en touchskærm til klovregistrering, tilbudt et kursus, hvor de blev undervist i at bruge skærmen og Klovregistreringsprogrammet, siger Pia Nielsen.
Derudover afholdte Videncentret for Landbrug en nordisk klovbeskærerworkshop. Formålet med workshoppen var blandt andet at øge bevidstheden om fordelene ved at klovregistrere og at gøde jorden for et fremtidigt nordisk samarbejde om klovregistrering.
- Vi havde regnet med en 30-40 deltagere, men vi fik 68 tilmeldinger og derefter måtte vi simpelt hen lukke for flere deltagere. I løbet af dagen viste vi dem den praktiske brug af programmet og billeder af forskellige lidelser, så registreringerne blev mere ensartede, fortæller Pia Nielsen.
Og det er tydeligt, at workshoppen havde effekt. Siden april 2010 er der registreret 400.000 klovbeskæringer, hvilket Pia Nielsen betegner som utroligt flot.
De lokale landbrugsrådgivere blev under projektet undervist i, hvordan de kunne bruge registreringerne og KlovRisk til, i samarbejde med landmanden, at lave handlingsplaner for at få en bedre klovsundhed i kvægbesætningerne.
- Jeg kørte rundt til dyrlægerne og rådgiverne og underviste dem en-til-en. Det kunne som reglen klares på en times tid, så var de sat ind i, hvordan de brugte systemet, siger Pia Nielsen
Dyrevelfærd og økonomi går hånd i hånd
På langt sigt vil sammenkøringen af avlsarbejde og klovregistrering føre til køer med et bedre klovhelbred og som derfor egner sig bedre til løsdriftssystemet. Men der er også fordele på kort sigt.
- Det har været en fornøjelse at kunne fortælle bekymrede landmænd, hvorfor deres dyr skranter, og hvad de kan gøre for køerne. Dyrenes velfærd ligger alle landmænd på sinde, men det er ikke altid, de har vidst, hvad de skulle gøre ved klovlidelserne. Det hjælper klovregistreringerne dem med. Dertil kommer en samfundsøkonomisk gevinst, for sunde dyr leverer simpelt hen mere mælk, og den mælk kan så senere eksporteres som smør, ost eller andre mejeriprodukter, forklarer Pia Nielsen.
Og det er ikke kun mælkeproduktionen, der rammes af klovlidelserne. Der bliver født færre kalve i besætninger, hvor der er mange dyr med svære klovlidelser.
- Køerne bliver desværre ikke kun ramt på deres foderstand, når de har klovlidelser. Det går også ud over deres mulighed for at blive drægtige, dels kan æggestokkene gå i stå, dels får de sværere ved at vise brunst, og så opdager landmanden måske ikke, at det er tid til at inseminere den, forklarer Pia Nielsen.
Projektet vil på sigt også nedbringe dødeligheden i kvægbesætningerne, fordi færre dyr behøver aflivning, når mange sygdomme kan tages i opløbet. Det er en effekt, som Pia Nielsen mener, man allerede kan ane starten på.